Enhedslisten i Vallensbæk er klar med kandidater til kommunevalget

På den nyligt afholdte generalforsamling har Enhedslisten i Vallensbæk valgt kandidater til efterårets kommunalvalg.

Jesper Gehrke og Jens Ove Bay er klar til at arbejde for, at Vallensbæk får en mere social profil. Det er en mærkesag for Enhedslisten at sikre velfærd for alle, ikke mindst i en tid, hvor den konstant er under angreb fra EU og Folketinget – uanset hvem der danner regering.
Det er første gang at Enhedslisten stiller op til kommunalvalget i Vallensbæk, så vi håber på et rigtigt godt valg, der giver os mulighed for at få indflydelse på den lokale politik, udtaler Jens Ove og Jesper.
Vi mener, der er mange ting at tage fat på, både nye tiltag og nødvendige justeringer på den allerede førte politik. Vi vil prioritere miljøet, kædeansvar i kommunale kontrakter og en borgerrådgiver, der kan bistå borgerne med at navigere i det kommunale system. Så vi håber at rigtigt mange vil sætte deres kryds ved Liste Ø, udtaler de.
Følg os på ’Enhedslisten Vallensbæk’ på FB, hvor vi løbende opdaterer med stort og småt.