Vallensbæk kommunalbestyrelse består af blot tre partier: De Konservative (som har flertal), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Det var imidlertid ikke, hvad vælgerne ønskede, da de satte deres kryds i november 2017. Det er derimod et uhensigtsmæssigt valgsystem, der har forvandlet vælgernes stemmeafgivning til de tre partiers fordel.
Et retfærdigt valgsystem havde betydet, at De Konservative ikke villet have haft flertal – og i øvrigt, at Enhedslisten havde haft en plads i kommunalbestyrelsen.
Forklaringen er, at når mandaterne skal fordeles ved kommunalvalget bruger man den d’Hondtske fordelingsmetode.
Det er imidlertid en metode, som nok sigter mod en forholdsmæssig fordeling af mandaterne men gør det på en måde, der er til fordel for de store partier.
To af Danmarks fremmeste eksperter i politik og valg, professor emeritus Jørgen Elklit og professor Ulrik Kjær, har kaldt til et opgør med den d’Hondtskes metode. Metoden har været benyttet ved kommunalvalget siden 1909. Man opdagede dog hurtigt, at de små partier blev snydt. Der blev derefter gjort muligt at lave valgforbund for at råde bod på uretfærdigheden.
Farvel til d’Hondt
De to eksperter foreslår, at man ved kommunalvalg dropper den d’Hondtskes metode og i stedet bruger en anden velkendt metode opkaldt efter den franske matematiker André St. Laguë.
I en bog om kommunalvalget 2017 kommer de med flere eksempler på, hvordan kombinationen d’Hondt og valgforbund giver tilfældigheder og mærkværdigheder ved mandatfordelingen.
Hvor man med d’Hondts metode bruger divisorerne 1, 2, 3, 4, 5 osv, så bruger man ved St. Laguë-metoden 1, 3, 5, 7, 9 osv. St. Laguë-metoden anvendes allerede i dag ved fordeling af tillægsmandater ved folketingsvalg.
Samtidig foreslår de, at man ikke længere skal tillade valgforbund.
Dermed får vi et ”et retfærdigt mandatfordelingssystem, der ikke i mange kommuner sikrer en vis overrepræsentation til de største partier”, skriver de to eksperter i en kronik i Politiken på baggrund af deres undersøgelse af 2017-valget.
Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti prøvede i 2017 i Folketinget at få ændret opgørelsesmetoden. Uden held.
Daværende indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille husker det, skriver han i et debatindlæg i Altinget.
– Det var min opgave at afvise forslaget, selv om jeg havde den allerstørste sympati for det. Sagen er nemlig den, at de tre store borgmesterpartier, Socialdemokraterne, Venstre og Konservative, er imod. Og jeg sad i regering med de to sidstnævnte. Det ville som beskrevet svække deres mulighed for at få absolut flertal i de kommuner, hvor de sidder på flæsket, hvis man skiftede optællingsmetode. Og magt er som bekendt både vanedannende og besværlig at dele, skriver han.
Enhedslisten i kommunalbestyrelsen
Og hvilken betydning ville brugen af den mere retfærdige metode til mandatfordeling så have givet i Vallensbæk ved valget i 2017?
Jo, i stedet for en kommunalbestyrelse med kun tre partier, ville seks partier være repræsenteret. Og De Konservative ville ikke have flertal.
Kommunalbestyrelsen ville i så fald bestå af Konservative 7 mandater (8 som det ser ud i dag), Socialdemokratiet 4 (5), Dansk Folkeparti 1 (2) samt Radikale, Venstre og Enhedslisten med hver 1 mandat. Med andre ord en kommunalbestyrelse, der afspejler vælgernes stemmeafgivning.
Forskerne erkender, at fordelingsmetoden ikke er det, der interesserer vælgerne mest.
